Beskrivelse
Hækleopskriften er på dansk
Steffi soltop kan hækles i str. XS (S) M (L) XL (XXL)
Steffi soltop hækles som 2 trekanter, hvorpå for- og bagstykket efterfølgende hækles direkte på.
Til sidst hækles kanter, nakkestrop og bindebånd.
Toppens overvidde: 73 (82) 91 (100) 109 (118) cm
Toppens længde midt-bag, fra øverst på nakkestroppen og ned:39 (40) 41 (42) 43 (44) cm
Pga. både rib-hæklingen og slå-om-effekten, er toppen meget elastisk, og du bør hækle en størrelse med en negativ rørlig vidde på ca. 6-9 cm.
Dvs.
- Måler du eksempelvis 88 cm omkring brystet, bør du hækle en str. S
- Måler du eksempelvis 108 cm omkring brystet, bør du hækle en str. L
Nål str.: 3, eller den nål der skal til for at ramme hæklefastheden
Hæklefasthed: 27 hstgm hæklet i bagerste maskeled, 18 rækker = 10 x 10 cm
Vejledende garnforbrug: 5 (5) 6 (6) 7 (7) ngl. bomuldsgarn 8/4, min. løbemeter pr. 50 g = 160 m
Så længe hæklefastheden passer, kan toppen fint hækles i andet garn. 100% ren silke kunne give en super flot struktur og være yderst luksuriøst.
Sværhedsgrad: ★★★★☆
Husk at downloade og gemme PDF-filen på din enhed med det samme efter køb. Linket er kun aktivt i 48 timer af sikkerhedshensyn.